Et liv som kendt eliteidrætsudøver med 50.000 følgere på sociale medier, hvor hyldesten ingen ende vil tage, hver gang du træder på scenen, lyder fantastisk for de fleste. For Therese Vilrik var dette liv en realitet, men det var langt fra et fantastisk liv. Therese dyrkede bodyfitness og sprudlede udadtil af overskud. Sandheden var dog, at Therese bag lukkede døre levede et andet liv, hvor doping, overtræning og mentale problemer dominerede hendes hverdag.

Af Anton Kristensen

RINGSTED KONGRESCENTER – Therese træder ind af Ringsted kongrescenters døre. Hun indkapsles af de monotone røde murstensvægge i en bygning klemt inde imellem Ringsted Outletcenter og et hørecenter.

Et virvar af mennesker overrumpler Therese, så snart hun træder de første forsigtige skridt indenfor. Med det samme hendes sko rører centerets gulv, fyldes luften af den tunge duft af proteinpulver, og lydbilledet præges af en summen forstærket af kongrescenterets tunge akustik.

Therese er gennemsyret af følelsen af at være malplaceret mellem botox, spraytan og silikonebryster.

Hun bevæger sig videre mod den tronende scene, hvor den ene Adonis efter den anden toner frem på scenen i badetøj, som passer bedre til Sunny Beach end til Ringsted.

Therese venter på sin kæreste, som skal på scenen og vurderes i en af bodybuildingklasserne. Imens tager Therese imod alle de indtryk, der smides i hovedet på hende.

Imens gror noget i hendes mave.
 Noget hun ikke havde regnet med, skulle gro i denne kulisse.

 Fascinationen gror.

 Den gror sig større inde i Therese. Hvor har de flotte kroppe, og hvorfor skulle hun ikke også kunne opnå det en dag?

Fascinationen gror, indtil den transformeres til motivation. Thereses motivation bunder i en mulighed for kontrol over en krop, som længe har voldt hende problemer, og muligheden for at blive hyldet og få anerkendelse.

Historien om Thereses fysiske og psykiske skadelige forhold til træning, mad og doping kan spores helt tilbage til denne skæbnesvangre dag. Efter denne dag tog Therese kontakt til en personlig træner, og herfra kom alt i hendes liv til at handle om at forbedre sin fysiske form, endda med brug af doping.

Therese er langt fra den eneste kvinde, som har gjort brug af doping for at forbedre deres udseende. Anti Doping Danmark ved ikke, hvor mange kvinder der på landsplan bruger doping, da kvinders brug af doping stadigvæk er underbelyst.

” Vi har svært ved at sætte tal på, hvor stort problemet er, men vi har en fornemmelse af, at problemet er større, end den almene dansker ville vurdere,” forklarer forebyggelseskonsulent hos Anti Doping Danmark, Kasper Lundgaard Krøll.

At Therese blot er en lille del af en underbelyst statistik, bakkes op af Jonas Søndergaard, specialestuderende i idrætsvidenskab på Aarhus universitet:
” I mit speciale identificerer jeg, at der i en 20-årig periode fra 2001 til 2020 ses en stigende tendens hos europæiske kvinder i brugen af IPEDS.”

Dopingens snigende indtog

En helt normal tirsdag sidder Thereses daværende kæreste i deres sofa med en kanyle og en ampul klar til at sprøjte steroiderne direkte ind i blodårerne, noget som bliver hverdagskost for Therese at overvære. Den unge kvindes umiddelbare barrierer bliver med den gentagne eksponering sænket.

Therese ender dog ikke med kun at overvære kærestens brug af steroider.

Med sikre hænder er det nu Thereses job at stikke hendes kæreste i ballen med de ulovlige præparater. Stikkeriet i ballen stopper dog ikke hos kæresten.

Også kærestens kammerater svinger forbi Therese for at få samme behandling i ballen med de store lange nåle.

 Til DM i 2014 stillede hun op til uden brug af IPEDS. Målet om at tage karrieren til internationale højder får dog den aspirerende atlet til at forhøre sig hos hendes personlige træner, om IPEDS er vejen til succes.

Træneren, som selv gør brug af ulovlige præparater, sørger for, at Therese samme dag får stukket en pakke i hånden, og hendes brug af præstationsfremmende midler er hermed begyndt.

De personlige trænere spiller oftest monumentale roller i, hvordan kvinderne starter, fastholder og får fat i IPEDS. Therese selv skulle aldrig ud at skaffe de ulovlige præparater, hun indtog, og sågar heller ikke betale for dem. En anonym sponsor stod for den finansielle del, mens trænerne stod for at skaffe de forskellige præparater.

Seniorforsker ved statens institut for folkesundhed og SDU, Pia Vivian Pedersen, peger ud fra en rapport, hun har været med til at udarbejde, på adskillige problematikker i samarbejdet mellem personlige trænere og unge fitnessatleter, heriblandt kvinder.

”Træneren bliver en slags mentor for de unge. De hjælper dem med alle mulige personlige problemer, udover træning og kost. Sådan får de unge et personligt og nært forhold til deres træner, der er med til at opbygge tillid mellem dem. Og så kan de bruge denne her tillid, når de skal diskutere, hvorvidt de skal bruge præstationsfremmende midler.”

De færreste af de personlige trænere, som rådgiver om brugen af IPEDS, har nogen formel uddannelse og trækker på erfaring tilegnet gennem oplevelser med IPEDS på egen krop, gennem internettet eller gennem deres egne personlige trænere.

Konsekvenser i forklædning

Therese havde omkring 50.000 følgere på de sociale medier, hvor hun udadtil portrætterede, at hun trods af et drænende forhold til træning og et usundt forbrug af doping, havde overskud og var glad for sit liv, selvom dette langt fra var sandheden.

”Jeg troede selv, jeg havde det godt, men egentlig var jeg super ulykkelig. Jeg var ikke så glad og sprudlende, som jeg prøvede at vise udadtil” understreger Therese fra hendes stuebord i bofællesskabet i Lejre.

For Therese var denne periode i hendes liv utrolig hård.
 En usund livsstil, hvor hun pressede sin krop til grænsen kombineret med et mentalt helbred, som hele tiden blev værre.

 Hun passede ikke på sig selv. Hendes krop var pumpet op, hendes blodårer var nærmest ved at springe og overdreven hjertebanken var blevet en del af rutinen. Hendes behov for kontrol var dækket af de rigide mønstre hendes hverdag bestod af, men det var også det eneste, der kørte for hende.

Hun påtog sig en rolle i et miljø, som drænede hende for kræfter. Hun kunne ikke genkende sig selv, i det hun lod omverdenen få indblik i. Therese skar næsten alle nære relationer fra, som hun ikke troede ville kunne forstå, at hun tog præstationsfremmende midler, selvom hun faktisk holdte det hemmeligt for dem.

I fitnesskonkurrencer presser man kroppen til det yderste, og dette pres gjorde, at Therese var hård ved sig selv. Konstant at finde fejl og mangler og en hård tone overfor sig selv medførte, at Therese i en lang periode var en skygge af det livsglade menneske, hun normalt er.

Therese beskriver selv, hvor stor en rolle IPEDS havde for hendes liv på det her tidspunkt:

” At jeg tog steroider, var et symptom på, at jeg havde internaliseret alle de her i ideer som mine egne. Alle de her narrativer om sporten og kosten gjorde, at steroiderne var et symptom på, at jeg var så dybt i det, at jeg ikke engang tænkte det som værende noget særligt.”

Thereses oplevelser med IPEDS, som værende en nødvendig del af styrkesportens miljø, står hun bestemt ikke alene med. Mange unge oplever samme udfordring, når de engagerer sig i sporten.

”Det er en del af det meget dedikerede og disciplinerede liv, som de lever, hvor træning og en meget bestemt kost er omdrejningspunktet. Det tredje ben i det her liv er for nogle, at man også bruger forskellige former for præstationsfremmende midler, i dette arbejde med at opnå den, i deres øjne, perfekte krop,” fortæller Pia Vivian Pedersen.

To mænd ændrede alt

Det er november i Glostrup, og Therese er vinterbleg.
Sorte tights og en hvid tanktop er som malet på hendes krop. På det sorte gulv, lavet af gummi fra gamle bildæk, står rækker med håndvægte, der fortsætter så langt Thereses øje rækker.

Omringet af mænd står 160 centimeter høje Therese med en kampvægt på 70 kilo. Hendes biceps er pumpet, for i dag er det dem, der skal straffes.

Therese kigger rundt, da to helt almindelige mænd fanger hendes blik.

Normalt træner hun i et atletcenter, hvor alle ligner hende, og hun ikke skiller sig ud.
Men i dag er hun taget i et helt normalt fitnesscenter.

Mændene træner biceps ligesom Therese, men deres muskler er mindre. Thereses verden styrter i grus. En akut kvalme overrumpler hende. Hun smider håndvægtene og løber hen til sin kæreste.

” Jeg er jo kæmpestor,” forklarer Therese forfærdet sin kæreste.

Uforstående og lettere forvirret svarer kæresten:  ” Øh ja? Du er kæmpestor.”

” Jamen jeg er jo større end alle mænd her.”

Therese lammes af klaustrofobi. Klaustrofobi over at være i sin egen krop. En krop hun har presset til det yderste med IPEDS. Nu vil hun svinde ind. Luften skal ud af ballonen, så hun kan forsvinde fra sin egen krop.

Konsekvensen bliver, at den engang så selvsikre Therese tager hjem og stopper øjeblikkeligt med at tage præstationsfremmende midler.

Her mange år efter er Therese endelig ovre den periode, hvor hendes liv gjorde ondt. Det har dog ikke været en dans på roser. Først efter at have distanceret sig fra træningsmiljøet over en lang periode, har Therese kunne være ærlig om, at hun brugte IPEDS til at forme hendes krop.

En ting hænger dog stadig ved hos Therese:

”Det jeg har sværest ved, er, at jeg har inspireret andre til en livsstil ud fra noget, der er uopnåeligt. Måske har jeg endda lokket dem til at sænke deres egne barrierer i forhold til at tage præstationsfremmende midler.”

Selvom Therese nu er ude af fitnessmiljøet og ikke har rørt IPEDS i mange år, er der stadig oplevelser fra den tid, som spøger.